Har du brug for hjælp?
Prøv først, om du kan finde svar på dit spørgsmål i afsnittet Ofte stillede spørgsmål nedenfor. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, så kan du stille det her.
Ofte stillede spørgsmål – LingoDIY-kurser
Hvordan tilmelder jeg mig et LingoDIY-kursus?
Det er meget nemt at tilmelde sig, du skal blot tilføje de kurser, du ønsker at følge, til kurven. Klik Gå til kassen og indtast dine faktureringsoplysninger. Når du har betalt, får du en mail med bekræftelse på dit køb og oprettelsen af din profil.
Hvorfor skal jeg oprette en profil?
Du bliver nødt til at oprette en profil for at kunne købe et kursus. På din profil kan du få adgang til alle de kurser, du har købt. Du behøver ikke tage hele kurset på én gang og du kan stoppe, når du har lyst, og fortsætte igen, når du har tid.
Hvordan betaler jeg?
Tilføj kurser, du ønsker at købe, til kurven. Klik derefter på Gå til kassen og indtast dine faktureringsoplysninger. Klik Gå videre til PayPal. Selvom du videreføres til PayPal, behøver du ikke at have en Paypal-konto – du kan nemt bruge dit kreditkort til betalingen. PayPal er blot en måde, hvorpå vi kan gøre betalingsprocessen mere sikker for dig.
Hvordan behandler I mine personlige oplysninger?
Du kan læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger i Cookie- og privatlivspolitiken
Kan jeg få mine penge tilbage?
Køb af adgang til videoer er bindende. Købet er som udgangspunkt omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om 14 dages fortrydelsesret. NPLtranslations videoer er dog en digital tjenesteydelse, hvor du direkte efter køb har fuld adgang til det fulde indhold. Da du derfor kan påbegynde de onlinekurser (se videoerne) direkte efter, at du har gennemført købet, er det en betingelse for adgangen til disse videoer, at du accepterer at fraskrive dig din 14 dages fortrydelsesret. Få mere at vide i Kursusbetingelser og -vilkår
Hvordan får jeg en rabatkode?
Du kan følge @Lingo_DIY på Instagram, hvor jeg lægger gratis indhold op. Her kan du i ny og næ også finde konkurrencer, tilbud og rabatkoder. Det kan også være, at du er så heldig at få et gavekort. som indeholder en rabatkode, de giver dig mulighed for at købe kurser for et bestemt beløb.
Hvordan bruger jeg den rabatkode, jeg har fået?
Har du modtaget en rabatkode fra LingoDIY, kan du nemt bruge den ved at tilføje den ved betaling.
Tjek altid, at rabatten er trukket fra i totalen, inden du klikker på din valgte betalingsmetode i kassen.
Hvis den ikke er blevet registreret rigtigt, kan du tilføje den igen, inden du betaler.
Kan jeg købe et gavekort?
Du kan købe et gavekort på 100 kr. lige her. Du kan også købe et gavekort på 150 kr., 200 kr. eller 250 kr.
Kan jeg få et kursusbevis?
Når du har gennemført et kursus og afsluttet det med en bestået quiz, får du et kursusbevis for det pågældende kursus.
Skal jeg kunne spansk i forvejen?
Du behøver ikke kunne spansk i forvejen. Nogle kurser er dog sværere end andre. F.eks. ligger kurset Tallene fra 0-100 i den nemme ende og kurset Spanske verber – de grundlæggende regler ligger i den svære ende.